|
Tirsdag, 10. januar 2012 12:21 |
|
Lørdag d.7. januar deltog skolen i det årlige østjyske mesterskab i indefodbold i Hedenstedhallerne. Vi deltog med et pigehold og to drengehold, og sammen med 25 kammerater, der deltog for at heppe og opmuntre spillerne, afgik bussen her fra skolen allerede klokken 6:40. En lang dag med masser af fodboldkampe i tre haller ventede forude, og der var store forventninger. Vore tre hold ydede deres bedste. Drenge A nåede ikke videre fra puljespillet, mens drenge B og pige B begge blev nummer to i deres puljer. I kvartfinalen mødte begge hold desværre BGI, der dagen igennem havde vist fodbold på et meget højt niveau, så det blev til to nederlag, men med æren i behold. – Klokken 19:00 var bussen tilbage på skolen, hvor de hjemmeblivende elever ventede med lækker aftensmad.
Flere billeder kan ses i galleriet



|