Solen skinnede med sine varme stråler, ned på hallen hvor det hele skete. Det var lørdag aften og folk strømmede op mod Djurslands Efterskoles hal. Mens man kunne mærke spændingen blandt publikum, kunne man mærke nervøsiteten blandt eleverne, som stormede frem og tilbage. Endelig startede det. Folk satte sig ned og første nummer begyndte. Musikerne på scenen forstod virkelig at fange folks opmærksomhed. Efter det kom værterne på scenen - de var virkelig gode, gode til at holde publikum vågne og gode til at få dem til at glæde sig. Sådan fortsatte Forårskoncerten 2011. Elever med store talenter blev ved med at strømme op på scenen og give alt, hvad de kunne. Der var både solosangere og bands, der var endda nogle enkelte instrumentale numre. Disse bar gode -de fangede mig, og det plejer ellers at være svært uden en god sanger. Eleverne viste stolte deres skole frem, og de gjorde det godt. For selv når de lavede fejl, smilte de, grinte af det og spillede glade videre. De sørgede for, at man ikke lagde så meget mærke til fejlene, som der heller ikke var mange af. Aftenens højdepunkt, ifølge mig, var da den 15-årige Josefine Kolberg, gik på scenen. Alene gik hun op med sin guitar og sang en sang for sin mor. "True Colour", som den unge sanger så smukt sang, gav mig næsten gåsehud. Andre vil måske sige, at deres højdepunkt var, da hele skolen gik op eller et andet nummer. Men det var det her nummer, der fangede mig. Det sidste nummer, "Skabt på ny", var skrevet af en af skolens lærere og er årets skoleord. Hele skolen stod jublende glade og sang budskabet ud. Da eleverne havde sunget sidste tone, eksploderede det nu stående publikum. Forårskoncerten var slut, men man kunne mærke folks trang til mere. Jeg selv måtte forlade hallen, med et ønske om at vende om og høre mere.

Emma Torp 9.b, Djurslands Efterskole