Baggrund
Bed og der skal gives jer
Mandag, 04. april 2011 19:02
Her til aften havde vi andagt i spisesalen. Alle kontaktgrupper sad sammen og talte sammen om bøn og bønnesvar. Vi drak kaffe og spiste lune boller imens. Aftenen blev afsluttet med en fællesbøn, hvor tre elever havde noget, de gerne ville have forbøn for. En rigtig dejlig aften!
Nogle af de bønnesvar der blev delt under andagten var:

"Min veninde fik anoreksi for to år siden, og jeg bad for hende hver aften i næsten et år. I dag er hun næsten helt ude af det!
:-)"

" Jeg anede ikke hvad jeg skulle efter DTS og pludselig landede jeg på DE"

"Jeg bad Gud om hjælp til at få min bold ned fra et tag. Pludselig kom der et vindpust, og bolden kom ned igen :-D"

"Jeg bad om at få en god rumbo og det fik jeg"

"Jeg bad om at komme i en god kontaktgruppe"

"Min far kom igennem operationen helt fint og kommer sig overraskende godt"

"Når man beder "lad din vilje ske", så er alle hændelser mere eller mindre et svar"

"Fætter lå for døden, men blev helbredt gennem bøn. Har aldrig været syg siden."

"Min søster fik solskinsvejr til hendes konfirmation"

"Rød, gul og grøn... Nogle gange siger Gud rød (nej) eller gul (vent) eller grøn (ja)... han svarer dig på den måde, som er bedst for os"

HUSK intet er for stort eller for småt at bede om eller for. HUSK at Gud ikke altid svarer det, vi regner med. HUSK at holde kontakten klar til Gud, så det aldrig bliver mærkeligt at snakke med ham. HUSK at Gud altid hører dig!