|
Tirsdag, 16. november 2010 09:06 |
Mens eleverne i 10. klasse i uge 45 var i brobygning, stod der "Projektuge" på skemaet for 9.klasse. Før efterårsferien var man på et fællesmøde blevet enig om, at overemnet skulle være "Verden omkring os". Ret hurtigt fandt man sammen i mindre samarbejdsgrupper, og der blev snakket og diskuteret, indtil man i de enkelte grupper havde fundet frem til overskriften for det arbejde, man skulle i gang med. Mange spændende og interessante emner blev behandlet i den forløbne uge, emner som f.eks. Identitetsdannelse, Reallity Shows, Børnearbejde, Krig og flygtninge, Metal musik, Mellemøstkonflikten og Nynazisme. - Der blev arbejdet ihærdigt fra mandag morgen til torsdag aften, og fredagen gik så med fremlæggelser, hvor man fik lejlighed til at fremvise sit projektresultat for kammerater og lærere i ord, lyd og billeder. En vellykket dag, der samtidig var optakt til en forlænget weekend, hvor alle fik mulighed for at slappe af og lade op derhjemme sammen med familien.
|