| ØM i fodbold |
| Mandag, 27. september 2010 18:40 |
|
Lørdag var både pigerne og drengene til ØM i udendørs fodbold i Vivild. Dagen startede med morgenmad kl. 7:00 for dem, som skulle spille, og derefter var der afgang på cykel de 9 km til Vivild. Pigerne spillede 7-mands og var i pulje med 3 andre hold. Alle de indledende kampe blev vundet 3-0. Turen gik derefter i semifinalen, hvor vi vandt 6-1 over Gudenådalens Efterskole. Finalen stod umiddelbart efter semifinalen mod Rønde Efterskole, hvor en lige kamp blev spillet og endte 0-0. Mesterskabet skulle derfor afgøres med straffesparkskonkurence, som desværre faldt ud til Røndes fordel med 2-3. Drengene spillede 11-mands og var noget mere uheldige i deres pulje, hvor de desværre ikke fik én sejr i hus. Både drengene og pigerne leverede et flot spil, som vi som efterskole kun kan være stolte af. |