| Optagelsesprøve til DE’s skoleband |
| Mandag, 23. august 2010 00:00 |
|
I dag begyndte optagelsesprøverne til DE’s skoleband. Mange elever har søgt optagelse i bandet, og processen med at udvælge det bedst mulige band foregår lige nu. Det er musiklærerne, Daniel Kastrup og Thomas Zabriskie, der er de hårde dommere, og skal arbejde med skolebandet gennem hele skoleåret.
Frederik Bjerge er netop kommet ud fra sin optagelsesprøve, hvor han har spillet trommer. Han siger, at han måske kommer med i bandet – han håber i hvert fald. ”Frederik, hvad er dine drømme om DE’s skoleband i år?”
”Jeg håber, at det bliver det bedste skoleband på DE nogensinde. Jeg håber bandet kommer til at spille til mange ting på skolen."
”Hvor længe har du spillet?”
”Jeg har spillet trommer i omkring 4 år. Derhjemme spiller jeg i et metalband, der hedder ”Break free”.
Daniel Wejse venter på at komme ind til prøven. Han føler sig rimelig sikker på at blive optaget i bandet, som han også spillede i sidste år. ”Daniel, hvad er dine drømme med DE’s skoleband i år?”
”Jeg synes, at målet er at blive bedre end Up Above!!”
De ved endnu ikke, hvornår det bliver offentliggjort, hvem der optages i bandet. ![]() ![]() ![]()
|